Historie om Nørrebro

På Nørrebro finder du en masse spændende spisesteder med god, eksotisk mad, ikke mindst når det gælder udvalget af pizzeriaer. Nørrebro er et af Københavns gamle brokvarterer og med sine 74.714 indbyggere fordelt på 4,1 km², er bydelen også den mest befolkningstætte. Der bor op mod 60 forskellige nationaliteter på Nørrebro i dag, og i byens mange hyggelige spisesteder fornemmer man, at inspirationen kommer fra hele verden.

Middelalderlandsby og landsteder

Oprindeligt var Nørrebro ikke en del af København – området lå langt ude på landet, og her var næsten ingen bebyggelse. Tilbage i 1500-tallet lå landsbyen Serridslev, der hvor vi i dag har Rådmandsgade og Tagensvej. Omkring år 1527 slog den tyske feltherre, Johan Rantzaus, sig ned i området, og herefter blev Serridslev, og områderne rundt om, lagt ind under Købehavns Fælled.

I 1700-tallet fungerede området omkring Nørrebro som et sted, hvor folk tog ud, når de skulle slappe af fra arbejdet. Landstederne Solitude, Blågård og Store Ravnsborg var nogle af de mest kendte steder.

Nørrebro bliver til

Det Nørrebro, vi kender i dag, begyndte at tage form i slutningen af 1800-tallet, da voldene rundt om København blev revet ned. Da voldene blev revet ned, begyndte boligkarréer og industri at skyde op. Området tiltrak hurtigt arbejdere inden for mange forskellige fag, bl.a. håndværk, fabrik, gartneri og øltapning.

Fra midten af 1850erne oplever bydelen et voldsomt byggeboom. Store boligkarréer skyder op, og med dem steg befolkningstallet også eksplosivt – fra 10.000 i 1857 til 105.000 i 1901.

I 1880erne begyndte man at bygge egentlige etageejendomme, og mange af dem, vi ser i området i dag, stammer fra dengang. Det er i disse år, at Nørrebro rigtigt får det udseende, vi kender i dag – en masse etagebyggeri med plads til mange familier.

Nørrebro – Københavns levende og mangfoldige bydel

Standarden i de mange arbejderboliger var dog langt fra acceptabel, og mange steder var lejlighederne direkte sundhedsskadelige at bo i. Dødeligheden var høj, men mange mennesker var så fattige, at de ikke havde noget valg. De dårlige forhold var et vilkår for mange, og først i sidste halvdel af 1900-tallet blev der taget egentlig fat på problemerne.

I 1970erne bliver der for alvor gjort noget med boligforholdene. Erik Weidekamp – den daværende overborgmester i København – sørgede for, at der blev gennemført en større sanering af hele København. Det betød, at mange af de dårlige bygninger på Nørrebro blev revet ned. Trods bygningernes dårlige kvalitet og ringe standard var der dog mange af de beboere, som havde boet der i mange år, som protesterede mod saneringen, og flere gange endte det med egentlige gadekampe.

Nedrivningen betød, at mange bygninger forsvandt fra jordens overflade, og man begyndte på ny opførelsen af nye boligkarréer og større lejlighedskomplekser – denne gang af en langt bedre standard, end dem man havde opført i slutningen af 1800-tallet. Og inden længe opdagede de beboere, der havde været utilfredse med nedrivningen, at de inden længe fik gode lejligheder – nedrivningen havde været det hele værd! I forbindelse med opførelsen af de nye boligkomplekser fik Nørrebro også anlagt store grønne områder til stor gavn for alle bydelens borgere.

Nørrebro var fortsat arbejdernes kvarter, og op igennem 1970erne og 1980erne blev bydelen også attraktiv for mange borgere med en anden baggrund end dansk. I dag summer Nørrebro fortsat af liv, og bydelen er kendt for at være en levende og mangfoldig bydel med et rigt og varieret kulturliv. På Nørrebro bugner det af hyggelige caféer, spillesteder og restauranter.